Vores hverdag

Jeg mener at børn trives bedst med genkendelighed og rutiner. Derfor er hverdagen i min dagpleje skemalagt, så børnene hurtigt finder tryghed, og ved hvad de skal, når de er hos mig.

Dagen hos mig vil typisk se sådan ud:

kl 8.00: Børnene ankommer i kendte trygge rammer med en fast kendt børnegruppe (ingen gæstebørn). jeg er på gulvet hos børnene. vi siger godmorgen, leger, synger og "lander".

(kommer jeres barn inden klokken 8.00, vil der være fælles morgenmad, bestående af havregryn eller havregrød. Min mand og børn tager afsted kl 8.00)

kl. 9.00: Vi spiser formiddagsmad (frugt + brød). Herefter står den på aktivitet. Aktiviteterne varrierer efter børnegruppen. Her kommer lidt eksempler: Leger på værelset, synger sange, danser til musik, tumler på madrassen, laver motorik-baner med bobles, bager boller, går i haven, fodrer kaninerne, gør buret rent, går på legepladsen, går på biblioteket, går ned til vandmøllen, fodrer ænder, kigger på heste, tager i skærup zoo.

kl. 11.00: Vi spiser frokost. (rugbrød med forskelligt grønt og pålæg koldt som varmt).

kl. 11.30: Vi går på badeværelset, bliver skiftet, sidder på potte og bliver gjort klar til middagslur. sover i egen barnevogn med godkendt sele.

kl. 14.00: Vi spiser eftermiddagsmad. Brød og frugt. 

kl. 15.00: Vi leger på værelset, går i haven eller lign.

Kastanjehavens dagpleje lukker mandag-torsdag kl 16.30 og fredag kl 15.30 :-)