Lidt om mig

Jeg hedder Mette Jacobsen, jeg er 30 år. Jeg bor i Børkop på Kastanjehaven 34 med min mand Lasse og vores to børn - Jeppe fra juli 2012 og Nanna fra januar 2016. Vi bor i et villa kvarter med en dejlig have og naturskønne omgivelser. Jeg er uddannet pædagog i januar 2012. For mig giver det god mening at bruge pædagogfaget i min private dagpleje. Hos mig er der ro, rum og tid til fordybelse med det enkelte barn. Jeg støtter og guider barnet i udviklingen af dets færdigheder. Jeg tror på de små nære fælleskaber, det hjemmelige miljø og trygheden i at blive afleveret til det samme kendte ansigt hver morgen.

I min fritid nyder jeg at være aktiv. Jeg går mange ture, løber og elsker naturen omkring mig. Jeg er en social pige og bruger gerne mit netværk, når der skal trænes. Løber med løbegruppen, eller træner i skoven med veninderne både med og uden børn. Derudover er jeg et familiemenneske og nyder weekenden sammen med min familie.

 

Jeg tilbyder en fast rutine i dagligdagen og vil med vores daglige aktiviteter have fokus på de pædagogiske læreplaners 6 temaer. 

- Barnets alsigdige personlige udvikling

- Sociale kompetencer

- Sprog

- Krop og bevægelse

- Naturen og naturfænomener 

- Kulturelle udtrygsformer og værdier